edukation

Uddannede forældre fører til uddannede børn

crmarketing Ikke-kategoriseret

Uddannelse har været et bredt diskuteret emne i mange år. Mange siger, at det er et must for en person for at leve et velhavende liv, andre argumenterer for og tror på, at en traditionel uddannelse er forældet og stagneret og derfor ikke er nødvendig.

Men i mange tilfælde kan folk, der ikke har bestået en videregående uddannelse kæmpe for at få et job,  have jobs, der ikke kræver nogen uddannelse og kæmpe økonomisk. Det diskuteres ofte, at uddannelse først kommer fra familien, derfor er forældre de første lærere i et barns liv.

Uddannelsesniveauet for personer i erhvervs alderen i Danmark er konstant stigende, men der synes at være en stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og deres børns uddannelse.

Sammenhængen mellem forældrenes uddannelse og deres børns uddannelse

Da andelen af uddannede unge vokser, er uddannelsen af forældrenes betydning fortsat på et højt niveau.

I 2017 havde kun 57% af de 25-årige afsluttet en sekundær uddannelse, hvis forældre kun havde grundskole. Antallet var væsentligt større hos børn af forældre med videregående uddannelse. Her var andelen over 84% for færdiggørelsen af videregående uddannelse.

Med hensyn til den 30-årige aldersgruppe resulterede de, der havde afsluttet højere uddannelse, i samme situation. Kun 20% af dem med forældre, der kun har grundskoleuddannelse, har gennemført videregående uddannelse. Tværtimod havde børn, der havde forældre med videregående uddannelse, en andel på 78% af gymnasiet.

Uddannelse

Uddannelse er fortsat en afgørende faktor for beskæftigelsen

Aldersgruppen 35-39 årige, der kun har en grundskoleuddannelse og ikke højere, er i mindre grad i beskæftigelse end andre i samme aldersgruppe. 79% af alle 35-39-årige var i beskæftigelse i 2017. Det var kun 52% af folk med grundskole som den højest gennemførte uddannelse.

Folk, der kun havde grundskoleuddannelse, var mere end hele aldersgruppen uden for arbejdsstyrken i 2017.

I 2010 var niveauet det samme som i 1990

Ifølge statistikker er andelen af unge i 2011 uden uddannelse og som kommer fra ufaglærte hjem, det samme som tilbage i 1990.

I 1990’erne begyndte andelen af ufaglærte 25-årige fra ufaglærte hjem at falde, men i år 2012 er det steget igen og nået på samme niveau som tidligere. I tilfælde af unge kommer de fra familier, hvis forældre har en højere uddannelse og komplette studier på samme niveau eller højere.

Næsten 35% af de unge, hvis forældre har en videregående uddannelse, har gennemført en videregående uddannelse, eller er ved at færdiggøre en, eller er i færd med at fuldføre en i en alder af 25, er procenten så lav som 3 procent.

Næsten 40 procent af de unge, hvis forældre ikke har en videregående uddannelse, finder sig selv uddannet i en alder af 25 år eller er ikke i gang for at få en. Hvad angår unge, hvis forældre har gennemgået videregående uddannelse, finder kun 6,5 procent af 25 år sig uden at have startet uddannelse.

Tabellen nedenfor viser forholdet mellem børnene og deres forældres uddannelsesniveau. Det viser tydeligt den klare sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og uddannelsesniveauet, som den unge har.

I nedenstående tabel kan du se de samme data i tal. Dataene viser børn og forældre, der er på samme uddannelsesniveau og fremhæves med fed skrift. Det er helt tydeligt, hvilket der er den højeste andel af hver gruppe børn, og deres forældre er på samme uddannelsesniveau.

Forældrenes indkomst fortsætter med at spille en afgørende rolle for børns uddannelsesvalg

I mange tilfælde gælder jo højere uddannelse du har, jo mere sandsynligt har du for at tjene penge. Den sunde økonomi faktor spiller også en vigtig rolle i et barns uddannelsesvalg.

I 2018 har kun 33% af de 25-årige, der kommer fra familier med en samlet indkomst på 300.000 kr., Afsluttet eller var i gang med at fuldføre videregående uddannelse. Sammenlignet med situationen i 2008 er antallet steget med 11%.

Men unge, der kommer fra rigere familier, der har en indkomst på over 900.000 kr., Har gennemført eller er i gang med videregående uddannelser, var andelen 76 procent, hvilket er dobbelt så stor. I forhold til 2006 er antallet steget med 8 procent.

I 2018 var kløften mellem 25-årige med afsluttet eller vedvarende videregående uddannelse fra den højeste og laveste indkomstgruppe 43 procentpoint, hvilket er et fald med 3% fra 46 procentpoint i 2008.

Forskellene på det akademiske niveau begynder tidligt

Når det kommer til grundskolen, er sammenhængen mellem eleverne og deres forældres uddannelsesniveau meget stærk.

For eksempel har børn, hvis forældre kun har gennemført uddannelse på elementært niveau i gennemsnit 3,7 i matematiske karakterer, mens de hvis forældre har en ph.d., var den gennemsnitlige matematiske klasse 8,8. Det samlede gennemsnit er 6,0 for forskellige uddannelsesniveauer.

Blandt elever, der er opvokset med forældre i overklasse og højere middelklasse, er det omkring 50%, der scorer over gennemsnittet eller bedre, mens børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet, kun 15 procent udfører over gennemsnittet eller bedre. Når det kommer til middelklasse børn, er det ca. 40%, der scorer over gennemsnittet, mens det er næsten 26% af arbejderklassens børn.

nationale-tests

Her blev forældrene opdelt i fem sociale klasser:

  • Overklasse – defineret af en lønindkomst på over 1,2 millioner kroner pr. år.
  • Højere middelklasse – defineret af en indkomst på mellem 785.000 og 1,2 millioner og har en længere videregående uddannelse.
  • Middelklasse, det er folk med en kort og mellemlang videregående uddannelse, der er tjener mindre end DKK 785.000
  • Arbejderklasse er bestående af personer med en erhvervsuddannelse eller sekundær uddannelse, samt ufaglærte
  • Klasse uden for arbejdsmarkedet.

Samlet set kan det konkluderes, at den sociale arv fortsat er tydelig i Danmark. Det er problematisk, at de lavere klasse børn står uden uddannelse, som 25 årig, er så høj.

At være uden uddannelse reducerer deres fremtidsmuligheder og øger chancerne for, at de vil få et liv med ringere tilknytning til arbejdsmarkedet, lavere indkomst og generelt dårligere levevilkår end resten af Danmarks befolkning.